Tai Chi & Qigong LIVE

En livsstil

Gør træning, ro og fordybelse til en naturlig del af din hverdag

5 LIVE-sessioner hver uge + månedlig Masterclass

De fleste ved godt, at det er vigtigt at bevæge sig, finde ro og passe på både kroppen og hovedet.

Udfordringen er ofte at få det gjort – og blive ved.

Det er netop derfor, vi har skabt Tai Chi & Qigong LIVE.

Et levende træningsfællesskab, hvor du hver uge har mulighed for at træne Tai Chi, Qigong og meditation sammen med os – direkte hjemmefra.

Du får faste muligheder for at træne, kvalificeret undervisning og adgang til optagelserne, så du også kan være med, når kalenderen ikke passer.

Og du behøver hverken have erfaring eller deltage i det hele.

Det vigtigste er, at du får skabt en praksis, der bliver en naturlig del af din hverdag.


DIN UGE MED TAI CHI & QIGONG LIVE

MANDAG KL. 09.00–10.00
Qigong Flow med Annabehl

En hel times Qigong, hvor vi arbejder med bevægelse, åndedræt, balance og kroppens naturlige flow.

TIRSDAG KL. 06.30–07.00
MorgenQigong med Torben

Vi starter dagen med 30 minutters Qigong. En enkel måde at vække kroppen, skabe bevægelse og få en god begyndelse på dagen.

ONSDAG KL. 19.00–19.45
Meditation med Peter Rif

45 minutters guidet meditation med fokus på indre ro, balance, energi og nærvær.

TORSDAG KL. 09.00–09.30
Tai Chi for begyndere med Torben

Nu får Tai Chi sin helt egen faste plads i vores LIVE-univers.

Hver torsdag underviser jeg i vores velkendte Tai Chi Håndform med 34 teknikker.

Når hele serien er lært, udføres den som et kontinuerligt flow på omkring 4–6 minutter.

Men det tager selvfølgelig noget længere tid at lære den korrekt.

Vi arbejder derfor med én sektion ad gangen og bygger formen op over de kommende uger.

Her er plads til både dig, der aldrig har trænet Tai Chi før, og dig, der allerede kender formen, men gerne vil arbejde dybere med bevægelserne og de grundlæggende principper.

For selvom du har trænet Tai Chi i mange år, er der altid et lag mere.

FREDAG KL. 06.30–07.00
MorgenQigong med Torben

Vi afslutter arbejdsugen med 30 minutters Qigong, hvor vi arbejder med bevægelse, balance, åndedræt og nærvær.

+ MÅNEDLIG LIVE MASTERCLASS

Én gang om måneden går vi dybere med en Masterclass, hvor jeg arbejder med udvalgte emner inden for Tai Chi, Qigong, kinesisk filosofi og de principper, der ligger bag vores træning.

Her får du mulighed for at forstå mere af det, du træner, og stille spørgsmål undervejs.


DU BEHØVER IKKE VÆRE MED TIL DET HELE

Nogle foretrækker at starte dagen med Qigong.

Andre har bedre mulighed for at træne senere på formiddagen eller finde ro med meditation om aftenen.

Og nogle vil især gerne lære Tai Chi.

Du vælger selv, hvilke LIVE-sessioner du vil deltage i.

Alle optagelser bliver liggende i vores lukkede Facebook-gruppe i 30 dage.

Det betyder, at du kan træne, når det passer dig, og gentage øvelserne, hvis du gerne vil arbejde lidt mere med dem.

Det er især en fordel, når vi torsdag efter torsdag bygger videre på Tai Chi Håndformen.


DET FÅR DU SOM MEDLEM

✓ 5 faste LIVE-sessioner hver uge

✓ Qigong Flow hver mandag med Annabehl

✓ MorgenQigong tirsdag og fredag med Torben

✓ Meditation hver onsdag med Peter Rif

✓ Tai Chi for begyndere hver torsdag med Torben

✓ Månedlig LIVE Masterclass med Torben Rif

✓ Månedens træningsfokus

✓ Adgang til alle LIVE-optagelser i 30 dage

✓ Lukket Facebook-fællesskab

✓ Undervisning med Torben Rif og udvalgte instruktører fra Torben Rif Academy

Du kan deltage uanset dit nuværende niveau.


LIGE NU: KR. 295,- PR. MÅNED

Tai Chi & Qigong LIVE har udviklet sig betydeligt, siden vi begyndte.

Vi er gået fra nogle få ugentlige træninger til et samlet LIVE-univers med Qigong, Tai Chi, meditation og månedlig Masterclass.

Og vi har planer om at udvikle det yderligere.

Derfor kommer medlemsprisen også til at stige.

Men kommer du med nu til kr. 295,- om måneden, beholder du den pris, så længe du fortsætter dit medlemskab.

Også når prisen stiger for nye medlemmer.

Det betyder, at du allerede nu kan få adgang til hele vores LIVE-univers til den nuværende medlemspris.

Din pris: kr. 295,- pr. måned.


30 DAGES FULD TILFREDSHEDSGARANTI

Jeg vil gerne have, at du oplever Tai Chi & Qigong LIVE, før du beslutter, om det er noget for dig.

Derfor får du 30 dages fuld tilfredshedsgaranti.

Kom med. Deltag i undervisningen. Prøv de forskellige LIVE-sessioner, og mærk, om det er noget, du har lyst til at fortsætte med.

Er du ikke tilfreds inden for de første 30 dage, får du dine penge tilbage.

Så enkelt er det.


SKAL DU MED?

Du behøver ikke sætte en time af hver dag.

Du behøver ikke kende Tai Chi eller Qigong i forvejen.

Og du behøver ikke kunne følge med til alle LIVE-sessionerne.

Du skal bare have lyst til at gøre noget godt for dig selv og give det en reel chance.

Vi sørger for undervisningen, rammerne og fællesskabet.

Du skal ikke gøre det hele. Du skal bare begynde.

Bliv medlem af Tai Chi & Qigong LIVE for kr. 295,- om måneden.

Jeg glæder mig til at træne sammen med dig.

Torben Rif
Torben Rif Academy

Tai Chi og Qigong LIVE - produkt
Priser