Tai Chi & Qigong Sommerlejr 2025
Sommerlejr for begyndere og øvede
Tai Chi og Qigong sommerlejr i uge 27 er for dig der ønsker:
At have tid til at fordybe dig i Tai Chi og Qigong øvelserne.
At forbedre dine praktiske og teoretiske færdigheder indenfor Tai Chi og Qigong.
At få undervisning af nogle af de bedste instruktører i Europa.
At træne med nogle af de allerbedste elever og instruktører i Europa.
Tai Chi er en ”Internal Martial Art” indre kampkunst, som er karakteriseret ved sine flydende, rolige og smukke bevægelser, hvorunder krop og sind smelter sammen i harmoni, styrkes og afstresses.
Vi vil have 2 hovedområder: Tai Chi hånd/våbenforme/pushing Hands & Qigong.
Du vil frit kunne vælge og skifte mellem grupperne, det er helt op til dig.
Tai Chi ”formen”
også kaldet Håndformen er en serie bevægelser udført i et meget langsomt tempo. Herigennem styrkes bl.a. åndedrættet, koncentrationen, koordinationen, kredsløbet samt balancen både psykisk og fysisk. Vi laver mange ting på sommerkurserne, men hånd/våbenformene har højeste prioritet.
Teknikken i Tai Chi er baseret på selvforsvar, som bl.a. forbedrer udøverens balance, hurtighed, smidighed og indre styrke. Grundelementet er at aflede eller vende modstanderens kraft mod ham selv med minimal brug af egne kræfter.
Du bestemmer selv!
På sommerlejren har du mulighed for at træne Håndform (kort og langform), Selvforsvar, Pushing Hands, Våben (Sabel, sværd, vifte og spyd), Nei Kung og Teori. Du træner ud fra det niveau du er på - I år vil vi blandt have fokus på pushing hands øvelserne Reeling Silk og Da Lu (Four Corners).
Qigong
er ældgamle kinesiske helseøvelser, som ofte bliver anvendt i forbindelse med den alternative kinesiske medicin og anvendes både forebyggende, styrkende og helbredende. Qigong betyder energi træning eller at arbejde med energi.
Qigong øvelser bruges traditionelt i forbindelse med kinesisk kampkunst til, at give udøverne et godt og solidt fundament, både fysisk og mentalt. De langsomme rolige bevægelsesmønstre, kombineret med en lang dyb vejrtrækning, giver en større mængde ilt til kroppens celler. Øvelserne styrker muskler, sener, knogler, nerver og forbedre blodcirkulationen. De forbedrer din balance, koordination, koncentration, fokus og har desuden vist sig velegnet til at sænke for højt blodtryk. Endelig har Qigong en beroligende og afstressende virkning, som giver en indre ro.
På sommerlejren vil vi bl.a. træne Tai Chi 18 Qigong (begyndere), medicinsk Qigong (Five animals/Six Sounds) og Shaolin 18 Qigong.
Pushing Hands/selvforsvar
Når vi i Tai Chi gruppen træner Pushing Hands vil vi arbejde med forskellige partner øvelser, som forbedre dine nærkampsfærdigheder - Seven stars step, single hand, fu yang, four direction, nine palace, chin si and da lu. Vi vil gå i detaljer med både det teoretiske og det praktiske i hver enkelt øvelse. Vi vil forbinde øvelserne til selvforsvarsteknikker og vi vil arbejde med den frie pushing hands og dermed forbedre vores "lytte" færdigheder.
En fantastisk mulighed for at arbejde intensivt med Pushing Hands, sammen med nogle af de allerbedste pushing hands udøvere.
DAGENS VERS
Hver dag vil vi dykke ned i et vers fra Tao Te Ching - Taoisme er mere end 2500 år gammel, men mere relevant end nogensinde.
Vi vil diskutere det og se hvordan vi kan anvende det i dagens træning og efterfølgende.
TAI CHI - DE KLASSISKE TEKSTER
De klassiske tekster er fyldt med filosofi og strategier, som vi vil dykke ned i hver dag. Vi tager nogle koncepter, snakker om dem og implementerer dem i de fysiske øvelser. Filosofi in action.
Instruktører under uddannelse:
Sommerlejren er absolut den bedste mulighed på hele året, til at forbedre dine færdigheder som instruktør. Du vil få rig mulighed for at undervise under supervision af Sifu Torben Rif. Du vil have mulighed, for at træne med andre instruktører i PTCC DK, følge deres undervisning, udveksle ideer/synspunkter og dele erfaringer.
Tai Chi & Qigong Sommerlejr 2025
Sted: Kollerup Skole, Kollerupvej 12, 7300 Jelling
Instruktør: Sifu Torben Rif og flere af Torbens veluddannede instruktører vil undervise på lejren.
Kursusleder: Morten Christoffersen
Målgruppe:
Alle som er interesseret i denne kinesiske kampkunst / bevægelseskunst, samt nuværende og kommende instruktører på alle niveauer inden for Tai Chi Chuan og anden kampidræt.
Min. 15 år - men tag fat i Torben og få en snak om det.
Dato/tid:
Onsdag den 2. juli kl. 10.00 til søndag den 6. juli kl. 13.00
Fuld forplejning:
Der serveres lækker morgenmad, frokost og aftensmad – Medbring selv tallerken, bestik og krus.
Logi:
Overnatning foregår i telt, som du selv medbringer – husk sovepose m.m.
Du er også velkommen, til at sove på gulvet i hallen.
Vil du overnatte på Bed & Breakfast eller lign., er det for egen regning.
HUSK: bestik, tallerken og krus.
Pris for alle 5 dage inkl. undervisning, overnatning og fuld forplejning KUN Kr. 4.995,-
Tilmelding:
Seneste tilmelding og betaling: 1. juni 2025 – Der er udsolgt, men skriv dig på ventelisten, da der næste altid kommer et par afbud.
Sommerlejren er altid et eftertragtet kursus, så vil du være sikker på at få en plads på årets sommerlejr, skal du tilmelde dig, ved at klikke på nedenstående link og din plads er sikret.
Max 40 pladser.
(Sommerlejren er årets Tai Chi og Qigong højdepunkt)