Tai Chi for begyndere - Practical Tai Chi Chuan

Tai Chi Chuan betyder den højeste ultimative knytnæve og henviser til at det er en kampkunst bygget op omkring filosofien yin og yang, hvor det bløde overvinder det hårde og omvendt. Selvom Tai Chi mest er kendt for de velkendte langsomme bevægelser, er det en kampkunst hvor man selvfølgelig bevæger sig hurtigere.

Denne weekend er åben for alle der ønsker at fordybe sig i Kinesisk bevægelseskunst, samt få en forståelse af alt det der ligger bag bevægelserne. Du vil opleve Tai Chi på egen krop og mærke hvad det kan give dig, som f.eks. bedre balance, styrker, fleksibilitet, koncentration m.m.

For mange er Tai Chi Chuan en vigtig del af deres livsstil, da det giver dem et godt og solidt fundament både fysisk, mentalt og spirituelt. Det betyder at man har mere energi og overskud i hverdagen. Står stærkere i sig selv og er mere tålmodig i stressede situationer. 

Selvforsvar er en del af træningen og alle teknikker er baseret på filosofien om yin og yang, hvilket betyder at størrelse og styrke ikke er altafgørende - det bløde overvinder det hårde og den lille overvinder den store. 

Vi vil arbejde med de langsomme bevægelser (håndform), Qigong, selvforsvar og Pushing Hands.
Det bliver på begynderniveau så alle kan være med.

INSTRUKTØR
Instruktør denne weekend er Michael Johansen, som har trænet hos mig i 16 år og har været med til at uddanne instruktører siden 2016.
Michael er en yderst kompetent instruktør, som har ambitioner om at nå helt til tops.

Kollerup Skole i Jelling - Den 11 & 12. maj 2024

Lørdag kl. 10.00 til 16.00 og søndag kl. 10.00 til 15.00

Pris kr. 895,-

EARLY BIRD
Se hvor meget du sparer, når du tilmelder dig i dag.

Tai Chi og Qigong Academy