Tai Chi Sabel, Spyd og Vifte Masterclass 2024
Sabel & Spyd
Sablen (Dao) i Wudang Tai Chi Chuan er identificeret med tigeren, så derfor er standene i sabelformen lange, lave og der er meget kryben sammen og springen op. Den særlige Dao form, som vi i Practical Tai Chi Chuan Danmark udøver, bliver kaldt Xuan Xuan Dao. Xuan betyder mørk, mystisk og dybsindig og Xuan Xuan var det taoistiske navn for Chang San-feng, der anerkendes som værende grundlæggeren af Tai Chi Chuan.
Spydet (Qiang) i Wudang Tai Chi Chuan er identificeret med dragen, så ånden/sindsstemningen når spydet bruges, er den af dragens; en uforudsigelig og gådefuld natur og således er der meget svæven og dukken, snurren omkring og stikken. Alt i alt er det et storartet våben til at udvikle fokus og lære, hvordan at bruge ”total body force”.
PROGRAM
Detaljeret gennemgang af hele sabel og spydformen (serien), teknikkerne der ligger bag bevægelserne, samt de 8 kræfter.
Målet er at du som udøver får en endnu større forståelse for anvendelsen af disse våben og at du fremover vil få meget mere glæde og udbytte ud af din træning. Du skal dog vælge et af disse våben og holde fokus på det under hele denne Masterclass.
ADGANGSKRAV:
Du skal som minimum være halvvejs igennem Sabel eller Spydformen, som kommer fra Wu stilen, mere præcist fra Cheng Tin-hung, som helt klart forbedrede denne stilart. Han var en fighter og han underviste allerede på fuldtid som 18 årig i Hong Kong. Han stilart blev af andre kaldt Practical Tai Chi Chuan, hvilket tydeligt hentyder til, at alt hvad han lavede kunne bruges som selvforsvar med eller uden våben.
DATOER & TIDER:
1. weekend d. 17 & 18. august 2024
2. weekend d. 16 & 17. november 2024
Lørdage kl. 10.00 til 17.00 og søndage kl. 10.00 til 15.00
STED: Kollerup Skole, Kollerupvej 12, 7300 Jelling - Multihallen.
PRIS for begge weekender kr. 4.000,-
EARLY BIRD - Tjek hvor meget du sparer, når du tilmelder dig i dag.